Ballegaard
 
 

Foto: Finn Krogh Jørgensen 2011 ©  

 
Se hvad pressen skrev samt andre hændelser.
 
 
Torsdag d. 26. marts 2020: Omme Centeret, kl. 14, Rahbæksvej 18, Sdr. Omme (Aflyst pga. Coronasmittefaren)
 
Onsdag d. 11. marts 2020: Grønbjerg Friskole 8.-9. klasse arbejder med 2. verdenskrig, Grønbjerg, 6971 Spjald
 
Fredag d. 4. oktober 2019: Vorgod Kirkehus, kl. 9.30, Barde-Vorgod
 
Onsdag d. 6. marts 2019: Spjald Seniorklub, kl. 14, Spjaldhallens cafeteria, 6971 Spjald
 
Søndag d. 3. marts 2019: Ølgod Ældresag kl. 14, Gartnerpassagen 6,  6870 Ølgod
 
Torsdag d. 19. april 2018: Skjern Pensionistforening, kl. 14, Pyramiden, Klokkebjergvej 48B, 6900 Skjern
 
Tirsdag d. 7. februar 2017: Ørre-Sinding Seniorklub, kl. 14, Missionshuset, Skoletoften, Sinding, 7400 Herning
 
Torsdag d. 19. januar 2017: Ilskov Pensionistklub, kl. 14.30, Ilskov Forsamlingshus, Ilskov 7451 Sunds
 
Torsdag d. 22. september 2016: Simmelkjær Hyggeklub, kl. 14.30, Simmelkærhus, Simmelkær 7451 Sunds
 
Tirsdag d. 20. september 2016: Oasen Vemb, kl. 14.00, Ældrecenter Krohaven, 7570 Vemb
 
Onsdag d. 1. juni 2016: Grønbjerg Friskole 5-9. årgang har arbejdet med tiden 1910 - 1940 - kl. 8.40 Grønbjerg 6971 Spjald
 
Mandag d. 18. april 2016: Tjørring Pensionistklub, Baunekirken kl. 14, Tjørring  7400 Herning
 
Torsdag d. 3. marts 2016: Snejbjerg Ældreklub, Menighedshuset kl. 14.30, Snejbjerg 7400 Herning
 
Torsdag d. 19. november 2015: Herningholmklubben, Fredens Kirke - sal kl. 14.30, 7400 Herning
 
Onsdag d. 7. oktober 2015: Grindsted Pensionistforening, Nygade 29, Grindsted kl. 14
 
Torsdag d. 24. september 2015: Privat Erfagruppe, Videbæk, kl. 19.45
 
Onsdag d. 15. april 2015: Super Brugsen Spjald, Generalforsamling, Kulturhuset Spjald kl. 19.30
 
Onsdag d. 18. marts 2015: Seniorstedet, Centerparken, Videbæk kl. 14
 
Onsdag den 4. februar 2015: LOF Højskoledage, Smedens Hus, Lem St. kl. 9.30
 
Tirsdag d. 30. september 2014: Velling Seniorklub, Velling Friskole kl. 14
 
Mandag den 8. september 2014: Lind Ældreklub, Sognehuset i Lind, Herning kl. 14.30
 
Tirsdag den 27. maj 2014: Axelborg, Nymindegabvej 241 Outrup, Dansk Røde Kors Ringk. afdelings ældrelejr kl. 19
 
Torsdag den 24. april 2014: Ringkøbing Husmoderforening - Ny plejehjem i Rindom kl. 19.30
 
Mandag den 11. november 2013: Vorgod Ældrecenter - Brugerrådet kl. 14.00
 
Onsdag den 9. oktober 2013: LOF Højskoledage Aadum Forsamlingshus kl. 9.30
 
Lørdag den 4. maj 2013: Vennekredsen ved Troldhede ældrecenter Frihedsfest kl. 19
 
Tirsdag den 16. april 2013: Rådhushallen Ringkøbing, Dansk Røde Kors Ringk. afd. Frivillig-fest kl. 19.00
 
Tirsdag den 2. april 2013: Tim Seniorklub, Tim Gl. Station kl. 14
 
Torsdag den 14. februar 2013: Brejning aftenhøjskole, Kulturhuset Spjald kl. 19.30 
 
Tirsdag den 8. januar 2013: Guldalderklubben "Enghaven" Skjern kl. 14.30
 
Mandag den 26. november 2012: Guldalderklubben i Ringkøbing kl. 14.30
 
Torsdag den 22. november 2012: Fiskeriets Hus, Hvide Sande kl. 19.30
 
Tirsdag den 20. november 2012: Læsekredsen i Grønbjerg kl. 19.30
 
Mandag den 12. november 2012: Interview i TV-kanalen "FamilieKanalen" Esbjerg. Udsendelsestidspunkt: Torsdag d. 15. november 2012 kl. 11.30 på Kanal MidtVest - kan også ses her
 
Tirsdag den 30. oktober 2012: Interviewes af 8. klasse på Ringkøbing Skole til en historieuge, hvor der skal udarbejdes en avis
 
Torsdag den 25. oktober 2012: Team Senior Ringkøbing Skole, Rindum kl. 15.00
 
Tirsdag den 23. oktober 2012: Torsted Ældreklub/Foredragsforening kl. 14.30
 
Torsdag den 4. oktober 2012: Sevel Kirkehus Senior møde kl. 14.00
 
Tirsdag den 25. september 2012: Højmark Forsamlingshus kl. 14.00
 
Tirsdag den 20. marts 2012: Bakkely, Videbæk kl. 15.00
 
Tirsdag den 6. marts 2012: Grønnegadecenteret i Ringkøbing kl. 14.00
 
Torsdag den 1. marts 2012: Frivillighedscenteret, Videbæk kl. 9.30
 
Torsdag den 2. februar 2012: No Aktivitetscenter (No ved Ringkøbing) kl. 14.00
 
Lørdag den 28. januar 2012: På Centerparken, Videbæk kl. 13.30
 
Torsdag den 12. januar 2012: "Torsdagskomsammen" i Ørnhøj Sognehus (Ørnhøj i Herning Kommune)
 
Torsdag den 17. november 2011: Politiets seniorklub i Ringkøbing
 
Tirsdag den 18. oktober 2011: Interview i P4 morgenradio udsendelsen kan høres her
 
Fredag den 30. september 2011: Interview i Radio Ringkøbing
 
 
Studiet hos FamilieKanalen i Esbjerg mandag d. 12. november 2012
 
Fra optagelserne i Studiet hos FamilieKanalen i Esbjerg. Udsendelsen sendes bl.a. på KanalMidtVest


 
Ringkøbing Skole tirsdag d. 30. oktober 2012 - foreløbig udgave kan ses her
 

Som led i Politikens Skoleavisprojekt 2012 havde en gruppe elever fra 8. klasse "kastet" sig over 2. verdenskrig. Deres lærer, Britta Junge, spurgte mig om jeg ville stille op til interview om bogen "Ballegaard" og min fars deportation til de tyske koncentrationslejre. Vi havde ca. to timer hvor de unge mennesker spurgte ud fra deres forberedte spørgsmål, og jeg svarede og fortalte om mine forældres genvordigheder og specielt om min fars "oplevelser" i de tyske koncentrations- og krigsfangelejre.

Jeg er spændt på at se resultatet når avisen udkommer.


Fra venstre: Kasper Tang Fredenslund, Malte Kjær Skannerup, Rikke Møller Kristensen og Line Nørgaard


Fra venstre: Rikke Møller Kristensen, Line Nørgaard og Belma Habibovic


 
Gunnar Sørensen, søndag d. 5. august 2012
 

Kære Mogens Ballegaard.

Med stor interesse har jeg læst din bog om din fader, Herluf.

Bogen har jeg fået af min datter, der havde hørt i lokalradioen i Skive, at du fortalte om bogen, og hun var straks klar over, at den kunne have min interesse, idet jeg har været i ordenspolitiet i godt 40 år, og har flere bøger m.v. vedrørende dansk politis internering fra den 19. september 1944 til krigens slutning.

Du skal have meget ros for, at du har skrevet og udgivet denne bog, der ikke alene handler om politifolkenes lidelser i KZ-lejrene, men også beskriver hvorledes det var hårdt for familierne at undvære far.

Du har meget dokumentation for det, du skriver, hvilket er en god ting, når der er gået så mange år. Efter 50 år er der vel ikke noget at sige til, at man ikke kan huske alting.

Der er meget prisværdigt af dig at skrive bogen, der fint dokumenterer en forfærdelig periode for de ca. 2000 politifolk og deres familier, der led så meget under det. Det er en periode, der aldrig må glemmes.

Du beskriver i den første del af bogen om din fars opvækst, og hvad han har lært og oplevet. Det syntes jeg er rigtig flot. Det er samtidig en historisk beretning om, hvad der skete før og under 2. verdenskrig. Du får også familien placeret i din bog.

 

I øvrigt kan jeg fortælle, at jeg i 10 år fra 1995 til 2005 havde nær kontakt til en kollega i ordenspolitiet i Hillerød, som jeg gjorde tjeneste sammen med i årene 1971 til 1979.

Han var ansat i København den 19. september 1944 og var således uheldig at blive anholdt af tyskerne og sendt i KZ-lejre i Tyskland.

Under sit ophold i KZ-lejrene, skrev han små sedler om, hvad han og mange andre måtte lide, inden det var forbi i maj 1945. Hans optegnelser er ikke udgivet. Det er optegnelser af begivenheder lige efter, at de var sket. Jeg har talt meget med ham om hans ophold i KZ-lejrene, har læst optegnelserne og med hans tilladelse skrevet dem af på A4-sider, som jeg har liggende. Mange af hans optegnelser vedrørende begivenheder, tid og sted svarer til, hvad du har beskrevet i din bog.

Gunnar Sørensen (Ansat 40 år i politiet på forskellige politistationer)


 

Rigmor Kryger, torsdag d. 15. marts 2012 (Rigmor Krygers far og Herluf Ballegaard var kollegaer ved kriminalpolitiet i Ringkøbing)

 

Kære Mogens Ballegaard!

Nu da jeg er ved at være ved vejs ende for anden gang af den bog du har skrevet om din fars oplevelser i kz-lejrene o.a., synes jeg lige at jeg vil komme med et par kommentarer til den

Først skal du have ros for den gode og velskrevne bog og så alle de deltaljerede beskrivelse af din fars oplevelser i de forskellige lejre, som trods alt er beskrevet uden man mærker den store bitterhed over den skæbne der blev ham til del. Jeg har læst andre kz-fanger beskrive deres oplevelser af et ophold slige steder, som virker meget mere barske. men din far havde måske et lyst sind.

Jeg er meget imponeret over at han har formået at gemme så mange ting ikke mindst brevene fra din mor og så sanse at få dem og mange andre ting med sig hjem. Men godt at han gjorde det. Det er altid godt at læse forskellige beretninger om de samme oplevelser.

Og så får man et rigtig godt indtryk af hvor meget RødeKors - pakkerne betød. Fangerne havde nok aldrig overlevet uden dem. Selvom jeg husker at der hjemme og andre steder blev snakket om de kunne give noget til dem, der opholdt sig der, er det kun svagt at jeg husker at der blev samlet ind til at der kunne sendes en pakke afsted. Men måske husker jeg forkert.

En bog som man godt kan læse flere gange, og som jeg vil gemme.

Jeg husker at jeg et par gange snakkede med din far om sine oplevelser, men da slog han det hen som ikke noget særligt., han røbede aldrig overfor mig og vist heller ikke overfor Børge Sørensen at han havde så mange ting liggende fra den tid. Men godt at det nu er kommet frem.

Mange venlige hilsner

 

Rigmor Kryger


 

 

Tirsdag den 27. december 2011 havde Dagbladet Ringkøbing-Skjern denne oplysning og morsomhed at fortælle

 
 
Den 14. november 2011 skrev Kristelig dagblad nedenstående:
 
P4 morgenradio tirsdag d. 18. oktober 2011 hør indslaget her
 
 
Politibladet Dansk Politi nr. 7 2011 - læs mere her

 

 
 
Thor Lykke Jensen lørdag d 8. oktober 2011

 

Det lykkedes mig at skaffe din seneste bog, Ballegaard, og jeg har nu også gennemlæst den. Senere vil jeg naturligvis nærlæse bogen, men det bliver sikkert ikke før vinteren for alvor giver fred til sådanne aktiviteter.

 

For mig har det været både spændende og oplysende at læse om din fars oplevelser under krigen, og jeg har især bemærket, at han i sine beskrivelser ikke på noget tidspunkt gør forsøg på at bruge de mange trængsler til en selvforherligelse, sådan som det ofte kan være tilfældet, når mennesker er sluppet levende gennem en tid med store prøvelser.

 

Tak for en god oplevelse

 

Thor Lykke Jensen

 
 
 
Tranebergs Boghandel søndag den 2. oktober 2011 - søndagsåbent 11-15

Talte med kunder der ønskede en snak (fra ca. 10 år (4. kl.) til 84-årig).

Signerede bøger til de der ønskede det.

Forfatteren i samtale med to 4. kl. elever i boghandelen i Videbæk

Til trods for den unge alder vidste de to piger godt at der var noget

der hed 2. verdenskrig og at den stoppede i 1945.

Foto: Hanne Øxenholt.

Annonce fra Videbæk Spjald Avis

 
 

Radio Ringkøbing

Mogens Ballegaard var i Radio Ringkøbing og fortælle om bogen Ballegaard den 30. september 2011.

Udsendelsen bliver sendt som ”Ugens Gæst” og bliver sendt:

mandag d. 10. oktober kl. 12 – 13

onsdag d. 19. oktober kl. 17 – 18

lørdag d. 29. oktober kl. 14 - 15

89,4 MHz og/eller 105,9 MHz

Videbæk Spjald Avis den 27. september 2011

 

Grønbjerg har fået endnu en forfatter

Mogens Ballegaard har udgivet en bog om sine forældre. Bogen sætter fokus på danske betjentes deportation til tyske KZ-lejre under krigen, og den signeres af forfatteren i Tranbjergs Boghandel i Videbæk på søndag.

Grønbjerg har fået en ny forfatter. 66-årige Mogens Ballegaard, som er uddannet ingeniør og nu på pension, udgav den 19. september i år en bog, der fortæller om faderens deportation til tyske KZ-lejre under krigen. Mogens' far, Herluf Ballegaard, var betjent og endte sit arbejdsliv som kriminaloverbetjent i Ringkøbing. Han havde sit virke i en stor del af Vestjylland, og mange af ugeavisens læsere vil derfor formentlig vide, hvem han var. 

Astrid Vestergaard

 
 

Runestenen, Grønbjerg

Interview med Mogens Ballegaard til lokalbladet (udkom 21. september 2011) i Grønbjerg, "Runestenen" Ballegaard  

 

 

Tirsdag den 20. september Bollerups Boghandel Ringkøbing
 

En ret overvældende eksponering den 20. september hos Bollerups Boghandel i Ringkøbing, for en nyudnævnt forfatter

 

 

Vejle Amts Folkeblad d. 19. September 2011:

 

Politimand endte i kz-lejr

Den 19. september for 67 år siden befandt politimanden Herluf Ballegaard sig i høj grad på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nemlig på Politigården i København. Havde han været hjemme på den lille politistation i Ringkøbing, der var hans daglige arbejdsplads havde meget formentlig set helt anderledes ud. Og han havde ikke set de to tyske koncentrationslejre Neuengamme og Buchenwald indefra.

Erik Andresen

 
 
 

Dagbladet Ringkøbing Skjern d. 19. september 2011:

 

Vestjysk politimand bag kz-pigtråd

Den 19. september 1944 blev der vendt fuldstændig op og ned på den vestjyske politimand, Herluf Ballegaards liv. Denne dag stormede den tyske besættelsesmagt politistationerne i Danmark og arresterede alle de politifolk, de kunne få fat på.

Tusinder undslap og gik under jorden, men blandt de 2000 der blev taget af tyskerne, var ringkøbingenseren Herluf Ballegaard, der endte i tysk kz-lejr. En frygtelig tid fulgte, ikke bare for ham, men også for familien derhjemme, der måtte frygte for hans skæbne.

Poul Osmundsen 

 
 
Herning Folkeblad d. 17. september 2011:

 

Krigshistorie skrevet med hjerteblodet.

"Mogens Ballegaard mener, at bogen rummer flere vinkler fra livet på landet i første halvdel af århundredet til selve besættelsestiden. Om politiets virke, og selvfølgelig om opholdet i den ene lejr efter den anden.

Om tvangsarbejdet, om sammenholdet politifolkene imellem, om at ligge 10 mand i en seng med 28 cm til hver, om maddikerne på kålrabisuppen, om håbet om at komme hjem. Et håb, der gang på gang blev taget fra politifolkene.

Vi hører om Røde Kors pakkerne, der holdt modet oppe, om venskabet med de listige, engelske modstandsfolk og de unge nordmænd. Alt sammen historier, Herluf Ballegaard har fortalt til sin søn."

Hanne Øxenholt 

 
 
 

Mogens Ballegaard kan kontaktes her  (25 47 05 89)     Pressen skrev     Tilbage til forsiden     Bollerup Boghandel